Tusindvis evakueres under oversvømmelser i Sydney
En redningsarbejder hjælper en familie med at krydse en oversvømmet vej i det vestlige Sydney, Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Saeed Khan/Ritzau Scanpix
150 mennesker har tilbragt natten i et auditorium, der for godt et år siden husede ofre for store naturbrande.
Tusindvis af beboere i Sydneys ydre forstæder har søndag fået ordre om at lade sig evakuere. Det sker, fordi Australiens østkyst er ramt af rekordstore mængder nedbør og omfattende oversvømmelser.
Redningstjenester har således udstedt en evakueringsordre gældende for flere lavtliggende områder i den nordvestlige del af Sydney.
Ordren kommer, dagen efter at myndighederne advarede om "potentielt livstruende" oversvømmelser flere steder i delstaten New South Wales, hvor Sydney ligger.
Allerede lørdag, da store dele af staten blev ramt af voldsomme skybrud, strømmede beboere til evakueringscentre i mindre byer nord for Sydney.
I den lille by Taree, hvor tv-billeder lørdag viste et helt hus flyde ned ad en flod, har omkring 150 mennesker tilbragt natten i et lokalt auditorium. Under den australske sommer for godt et år siden blev samme auditorium brugt til at huse folk på flugt fra voldsomme naturbrande.
Administrerende direktør for Tarees golfklub, Paul Allen, beskriver oversvømmelserne som en "katastrofe". Han fortæller til tv-stationen ABC, at nogle af de lokale indbyggere "har mistet alt".
Det voldsomme regnvejr vil ifølge prognoserne bevæge sig ned langs østkysten i løbet af weekenden, og lige nu ser regnen ikke ud til at stoppe før torsdag.
Warragamba-dæmningen, der leverer det meste af Sydneys drikkevand, flød over lørdag eftermiddag lokal tid. Det ventes ifølge eksperter at blive den første større oversvømmelse af reservoiret siden 1990.
Redningstjenester har modtaget over 1000 opkald om hjælp i weekenden og udført omkring 100 redningsaktioner i oversvømmede områder i løbet af natten til søndag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde