Tusk beder EU-Parlament acceptere lang udskydelse af brexit
- Hvorfor udsætte jer for alt dette selvpineri i flere år frem. Få Storbritannien ud af EU, og lad os komme videre med vores liv, siger EU-parlamentarikeren Nigel Farage, som leder Brexitpartiet.
Foto: Darren Staples/Reuters
Darren Staples/Reuters
De mange briter, som ønsker at blive i EU, skal føle støtte i EU-Parlamentet, siger Donald Tusk i parlamentet.
Godt seks millioner briter har skrevet under på et krav om, at brexit trækkes tilbage. Og EU-Parlamentet må ikke overhøre det råb.
Det mener EU-præsident Donald Tusk, som onsdag formiddag appellerer til medlemmerne af Europa-Parlamentet i Strasbourg, hvor han drøfter brexit.
- De føler sig måske ikke i tilstrækkelig grad repræsenteret i det britiske parlament. Men de må føle, at de er repræsenteret her i parlamentet. For de er europæere, siger Tusk.
Præsidenten opfordrer parlamentet til at være klar til at give briterne en lang forlængelse, hvis de ønsker det.
Den britiske parlamentariker Nigel Farage, som har ført an i bestræbelserne på at få gennemført skilsmissen med EU, er bekymret for netop en lang forlængelse.
Farage, som siden januar i år har ledet Brexitpartiet, appellerer til, at EU gør en ende på de lange forhandlinger om skilsmissen.
- Er dette virkelig, hvad I ønsker?
- Hvorfor udsætte jer for alt dette selvpineri i flere år frem. Få Storbritannien ud af EU, og lad os komme videre med vores liv, siger Farage.
Han roser EU-Kommissionens "fantastiske arbejde" med at forberede en papirløs skilsmisse - et "no deal" brexit. Det er det udfald, som han ønsker.
EU-Parlamentet skal - ligesom Underhuset i London - godkende en eventuel aftale om skilsmissen mellem EU og Storbritannien.
Medlemmerne af Underhuset forsøger onsdag uden om premierminister Theresa Mays regering at finde en løsning på brexit. Flere afstemninger venter.
- Vi ønsker medlemmerne i Underhuset held og lykke. Forhåbentlig kan de klare det bedre, end regeringen har formået de seneste måneder, siger lederen af EU-Parlamentets konservative gruppe, EPP, Manfred Weber.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet