Tusk er klar til at drøfte traktatændringer med briter
EU-præsident Tusk håber at finde en løsning, der kan imødekomme briterne og deres krav om traktatændringer.
Det er en "mission impossible" at få ændret EU's eksisterende traktater, men EU's præsident, Donald Tusk, siger, at han er åben over for at tale med briterne, og at han håber at finde frem til en løsning på deres bekymringer.
Storbritanniens premierminister, David Cameron, har lovet sine vælgere, at hvis han vinder det britiske parlamentsvalg i maj, vil han genforhandle landets forhold til EU.
Han ønsker britiske forbehold på områder som indvandring og sende det til folkeafstemning om to år.
- Jeg vil gerne være med til at finde en løsning, der imødekommer Storbritanniens bekymringer, men selvfølgelig med respekt for EU's grundlæggende værdier, siger Tusk ved fredagens topmøde i Bruxelles.
- Min holdning er, at vi må forsøge at finde gode løsninger for Storbritannien under de nuværende traktater, tilføjer han.
Tusk har for nylig betegnet det som en "umulig mission" at ændre så meget ved EU's regler, som Cameron ønsker.
EU-præsidenten mener, at Cameron vil få meget vanskeligt ved at overbevise de andre EU-lande om at ændre traktaterne, hvis han bliver genvalgt i maj.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde