Tusk indkalder til krisemøde efter britisk nej
Pro-brexit demonstranter var samlet uden for det britiske underhus, da politikerne fredag nedstemte Theresa Mays aftale. Foto: Niklas Hallen/Ritzau Scanpix
Niklas Hallen/Ritzau Scanpix
EU's stats- og regeringschefer indkaldes til topmøde 10. april, efter at Underhuset har afvist Mays aftale.
Efter at det britiske underhus har afvist premierminister Theresa Mays brexitaftale fredag, indkalder EU-præsident Donald Tusk til krisetopmøde den 10. april, skriver han på Twitter.
- I lyset af Underhusets afvisning af udtrædelsesaftalen har jeg besluttet at indkalde til topmøde den 10. april, skriver han.
EU-Kommissionen meddeler ifølge nyhedsbureauet AP, at et brexit uden en aftale "nu er et sandsynligt scenarie".
- EU er nu fuldt ud forberedt på et scenarie uden en aftale ved midnat den 12. april, siger en talsmand for kommissionen.
Kommissionen "beklager", at aftalen er afvist af Underhuset. Nu er forventningen, at Storbritannien udtræder af EU med et hårdt brud den 12. april, medmindre en anden løsning viser sig.
Forventningen er nu, at May fremlægger en plan for et brexit inden den 12. april, som hun vil blive bedt om at præsentere for sine 27 EU-kolleger på krisemødet.
- Det vil være op til Storbritannien at pege på en vej fremad inden den dato, så EU's medlemslande kan tage stilling til det, siger talsmanden i en skriftlig udtalelse.
Han tilføjer, at den britiske premierminister vil blive inviteret med til "starten af mødet".
Underhuset afviste fredag Mays brexitaftale med 344 stemmer imod og 286 for.
Det er tredje gang, at hun sender aftalen til afstemning i parlamentet, men denne gang var det i en version, hvor medlemmerne kun skulle tage stilling til halvdelen af den.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde