Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu meddeler, at han efter årtiers kamp imod apartheid og uretfærdighed verden over træder ud af offentlighedens søgelys.
- Jeg har gjort så meget, jeg kan, og har brug for tid til at gøre ting, som jeg virkelig ønsker at gøre. Jeg vil have lidt mere ro, siger den 78-årige Tutu, der tilbage i 1984 fik Nobels fredspris.
Tutu var en af de ledende personer i kampen mod det racistiske, hvide styre i Sydafrika. Ved landets første frie valg i 1994 døbte han Sydafrika som "regnbuenationen".
I 1996, året efter at Nelson Mandela blev Sydafrikas første sorte præsident, trak Tutu sig fra embedet som ærkebiskop i Cape Town og blev leder af den sydafrikanske Sandhedskommission, der gjorde op med apartheidregimet.
Tutu siger, at han ikke trækker sig helt fra offentlighedens søgelys. En dag om ugen vil han hellige sig arbejdet i gruppen De Ældre, der er en gruppe af statsmænd fra store dele af verden, som bruger deres indflydelse til at fremme fred og bekæmpe fattigdom.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie