Den arabiske tv-station al-Jazeera oplyser, at fem af dets journalister, der var anholdt i Egypten, er blevet sat fri efter protester fra USA.
Det drejer sig om fem journalister fra tv-stationens engelske tjeneste.
Al-Jazeera, som er hjemmehørende i Qatar, fik søndag kappet en del af sine udsendelser i Egypten.
Titusinder er gået på gaden for kræve, at Egyptens præsident, Hosni Mubarak, træder tilbage. Al-Jazeera har den sidste uge været hurtig til at rapportere om demonstrationer i Kairo og andre af landets byer.
Det amerikanske udenrigsministerium sagde i en kommentar til anholdelsen, at Egypten skal vise åbenhed.
- Vi er bekymret for, at al-Jazeera lukkes ned i Egypten og dets journalister anholdes. Egypten må være åben og frigive journalisterne, sagde en talsmand for ministeriet i Washington.
Kort efter meddelte tv-stationen, at journalisterne var frigivet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie