TV: Saudi-Arabien sender 30.000 soldater til Iraks grænse
Saudi-Arabien udstationerer 30.000 soldater langs grænsen til Irak, efter de irakiske soldater har trukket sig væk fra området, rapporterer tv-stationen al-Arabiya.
Den saudiske tv-station siger, den har modtaget en video, der viser 2500 irakiske soldater i ørkenen, efter de har forladt den sydlige grænseregion og efterladt den ubeskyttet.
En officer, der optræder på videoen, fortæller, at soldaterne uden begrundelse har fået besked om at rømme deres poster.
Om der er tale om en autentisk optagelse, kan ikke umiddelbart bekræftes fra anden side.
Den irakiske hær er trængt i den nordlige del af landet, hvor den ekstreme sunnimuslimske oprørshær Isil med stor fart er trængt ind og har besat en række byer.
Den saudiske kong Abdullah har givet ordre til at bruge alle nødvendige midler til at beskytte kongeriget mod "terrortrusler", skriver det statslige saudiske nyhedsbureau SPA.
Saudi-Arabien, der er verdens største olieeksportør, deler en 800 kilometer lang grænse med Irak.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde