To mænd, som mistænkes for at have affyret skud uden for oppositionens hovedkvarter i Tunesiens hovedstad, Tunis, har svenske pas. Det oplyser tunesisk politi.
Mændenes pas blev beslaglagt af politiet efter skudepisoden.
En journalist fra den svenske tv-station SVT, som befinder sig på stedet, siger, at mændene er svenske sportsskytter, der bar deres egne våben.
- Folk troede, at de tilhørte en eller anden milits. De blev anholdt og mishandlet og lå på jorden i 45 minutter, fortæller tv-reporter Christian Catomeris.
Inger Eckhardt, som ejer rejseselskabet Svenska jaktresor, bekræfter, at i alt 13 svenske mænd var rejst til Tunesien for at jage vildsvin.
- De skulle med et fly i nat, som blev aflyst, og så tog de tilbage fra lufthavnen for at finde et hotel. Dér blev de angrebet af politiet, siger Inger Eckhardt til nyhedsbureauet TT.
Ifølge et medlem af oppositionspartiet PDP opstod skyderiet, da politiet og militæret stoppede en bil fyldt med bevæbnede mænd, der beskrives som udlændinge. Derefter blev der affyret adskillige skud.
Sikkerhedsstyrker fulgte efter mændene, som flygtede ind i nærliggende boligblokke, siger partimedlemmet.
Vagthavende i den svenske sikkerhedstjeneste Säpo kan ikke bekræfte oplysningerne om, at personer med svenske pas skulle være anholdt i Tunis.
Men TT undersøger Säpo sagen nærmere. Samme besked giver det svenske udenrigsministerium.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde