Den populære men nu lukkede fildelingsside Megaupload har mistet den stjerneadvokat, der skulle have hjulpet i kampen mod de amerikanske myndigheder.
Advokaten, Robert Bennett, har trukket sig fra sagen, da der opstod en interessekonflikt i forhold til andre af hans advokatkontors kunder.
Det oplyser en kilde med kendskab til sagen til nyhedsbureauet Reuters.
Megaupload og en række af internetfirmaets chefer er nu anklaget for at drive piratsiden uden betaling til rettighedshaverne bag de især mange film, som siden har været for.
Robert Bennett har tidligere været advokat for den amerikanske præsident Bill Clinton i sagen omkring sexchikane, som Paula Jones anlagde. Desuden har han også repræsenteret energiselskabet Enron.
Hos Megaupload kan man endnu ikke sige, hvem der skal udgøre firmaets juridiske holdopstilling.
- Hvem der er og ikke er forsvarere er stadig under overvejelse, siger Megauploads advokat, Ira Rothken.
De amerikanske myndigheder mener, at Megaupload har tjent mere end 175 millioner dollar ved at dele det rettighedsbeskyttede materiale på nettet uden tilladelse.
Megauploads hjemmeside blev lukket tidligere på ugen. Det har blandt andet udløst hævnaktioner fra hackergrupper, der gik til angreb på amerikanske myndigheders hjemmesider.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde