De fleste indbyggere har søndag forladt byen Butte LaRose i Louisiana, hvor der er frygt for oversvømmelser, selv om myndighederne ikke har givet ordre til evakuering.
- Det er næsten som en spøgelsesby nu, siger den 54-årige Chalmers Wheat til avisen USA Today.
Sammen med sin tvillingbror Chandler er han ved at gøre klar til at rykke ind hos familien i Baton Rouge godt 50 kilometer væk.
I den nærliggende by Stephensville, hvor sandsække er stablet op ved murene på næsten hvert eneste hus, har den 58-årige Merleen Acosta stået i kø i tre timer for at få sine sandsække fyldt op af fængselsfanger, der er sat ind i arbejdet mod oversvømmelserne.
Hun mistede sit hus under en oversvømmelse i 1973 og tanken om, at det kan ske igen er næsten ikke til at bære.
- Presset er så stort, at jeg kastede op på mit arbejde, siger hun.
Michael Grubb, som har et hus i Morgan City, har fået en entreprenør til at hæve sit hus to meter højere op fra jorden. så risikoen for ødelæggelser er blevet reduceret. Det tog 20 mand 17 timer at få huset op på store træblokke.
- Jeg var desperat efter at redde dette hus. Nu er vi tappet for kræfter, men al vores opsparing er her, siger han til USA Today.
- Det er deprimerende, men jeg kan intet gøre for at stoppe det, siger Greg Kirsch, som har måttet opgive det sted, hvor han har boet i en trailer Atchafalaya floden.
Myndighederne i staterne Louisiana og Mississippi begyndte lørdag at åbne for sluserne i dæmningen Morganza Spillway et par hundrede kilometer fra storbyen New Orleans i et forsøg på at forhindre store oversvømmelser og ødelæggelse i netop New Orleans og nabobyen Baton Rouge.
Flere end 25.000 mennesker er evakueret fra de områder, der i de kommende dage bliver oversvømmet. Vandstanden i Mississippi er i øjeblikket historisk høj adskillige steder, og den ventes at stige yderligere.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker