Hidtil har Bulgariens premierminister, Boyko Borisov, bakket op om sin kandidat til EU-Kommissionen, udenrigsminister Rumiana Jeleva, selv om hun fik en hård medfart under en afhøring i EU-Parlamentet forleden.
Men nu ser Boyko ud til at have fået betænkeligheder med hensyn til udenrigsministerens kandidatur. Hun er af mange betegnet som uegnet til jobbet som kommissær.
I en tv-udsendelse siger Borisov, at han ikke er i tvivl om Jelevas kvalifikationer. Derimod vil han ikke støtte hende, hvis hun ikke har opgivet korrekte oplysninger i sine personlige papirer.
- Jeg kan ikke vurdere de konkrete anklager mod hende. Men hvis hun ikke har sine papirer i orden, vil jeg ikke støtte hende, siger Boyko Borisov.
Jeleva har ikke oplyst til kommissionen, at hun har ledet og ejet et privat rådgivningsfirma, mens hun var medlem af EU-Parlamentet mellem 2007 og 2009.
EU-parlamentets juridiske rådgiver vil mandag vurdere, om ejerskabet er i konflikt med EU's regler. Boyko Borisov siger, at han først derefter vil beslutte, om Jelevas kandidatur skal opretholdes eller trækkes tilbage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet