Twitter-forbryder skal otte år i fængsel i Saudi
En uidentificeret saudiaraber er ved en domstol i Saudi-Arabien idømt otte års fængsel for en række linjer, han har skrevet på det sociale netværk Twitter.
Det saudiarabiske nyhedsbureau SPA skriver, at han får sin straf, fordi han har tilskyndet familier til personer, der er anholdt af sikkerhedsårsager, til at protestere på Twitter og på videosiden YouTube.
Anklagemyndigheden har også overbevist domstolen om, at den pågældende skal straffes for at have gjort grin med kong Abdullah, med lærde saudiarabere og med justitsmyndighederne.
Sikkerhedstjenesten er ifølge SPA blevet kritiseret af den dømte Twitter-bruger for at have anholdt personer, der "fremmer ekstremistisk ideologi".
Den fængslede beskrives som islamist, og han skal tidligere været blevet anholdt af sikkerhedstjenesten på baggrund af lignende anklager.
Men han blev sat på fri fod igen til gengæld for at sætte sin underskrift på et dokument, hvor han lovede at lade være med at gøre sådan igen.
Det kunne han så ikke holde, siger domstolen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker