En voldsom tyfon har ramt Filippinerne. Myndighederne melder om næsten 60 omkomne, mens flytrafikken er suspenderet, og der er strømudfald på landets hovedø, Luzon.
Tv-stationer siger, at tyfonen lørdag havde vindstød på 100 kilometer i timen, og at den i løbet af seks timer gav 131 millimeter regn.
En meteorolog siger, at en vejrstation et sted har registreret 341 millimeter regn på seks timer - den højeste nedbørsmængde på så kort tid siden 1967.
Præsident Gloria Macapagal Arroyo har appelleret til, at der doneres tæpper, tøj og vand til hundredvis af familier, der har søgt tilflugt på hustage på grund af oversvømmelser.
Mindst 47 mennesker er meldt omkommet i Rizal-provinsen øst for hovedstaden Manila, siger lokale radiostationer. De fleste er druknet.
Yderligere 11 mennesker er omkommet i hovedstadsområdet af en mur, der kollapsede, og så også på grund af oversvømmelser.
Tyfonen bevæger sig mod nordvest og vil ifølge meteorologerne ramme det sydkinesiske hav hen ad natten til mandag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker