Tyfon i Filippinerne forhindrer tusinder i at komme hjem til jul
Filippinske fiskere bærer en båd højere op på land i Baybay, der ligger i den østlige Samar-provins, inden tyfonen Phanfone ramte provinsen. Foto: Alren Beronio/Ritzau Scanpix
Alren Beronio/Ritzau Scanpix
Mange fly- og færgeafgange i Filippinerne er aflyst på grund af uvejr, efter at en tyfon har ramt landet.
I Filippinerne er mindst 23.700 færgepassagerer strandet og kan ikke komme hjem til jul.
En kraftig tyfon har ramt det østlige Filippinerne og tvunget myndigheder til at aflyse mange fly- og færgeafgange.
Færgerne i det østlige og centrale Filippinerne kan ikke sejle på grund af høje bølger og voldsomt uvejr, og det forhindrer mange i at komme hjem til deres familier på nogle af Filippinernes tusindvis af øer.
Snesevis af indenrigsflyvninger er også aflyst på grund af tyfonen, der har fået navnet Phanfone.
Det betyder, at tusindvis af flypassagerer tirsdag venter i lufthavne i hovedstaden Manila og andre storbyer.
Phanfone ramte den østlige Samar-provins kort før klokken 10 tirsdag formiddag dansk tid.
Den har vindstød på op mod 150 kilometer i timen, oplyser Filippinernes meteorologiske bureau.
Flere andre provinser ventes at opleve ødelæggende storme tirsdag.
- Det kan medføre let til moderat skade på højrisiko bygninger og mest lettere skade på medium-risiko bygninger, lyder det fra meteorologisk institut.
Phanfone, som også bliver kaldt Ursula, er den 21. tyfon, der rammer Filippinerne i år.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker