Kraftig regn og hård blæst ramte tidligt onsdag morgen det sydlige Japan, hvor flere tage er blæst ned og flere end 10.000 hjem har mistet strømmen.
Og det er muligvis kun begyndelsen. Tyfonen Melor har kurs mod Japan og ventes at blive den først tyfon, der går i land, siden 2007.
Melor, der har vindstød på op til 216 km/t, befandt sig tidligt onsdag øst for Amami-Oshima øen i det sydligste Japan med kurs mod hovedøen Honshu, som den ventes at ramme torsdag.
- Regnen vil blive meget voldsom, og vinden vil også være temmelig kraftig på land. Den vil formentlig ramme landet med voldsom kraft, oplyser Japans meteorologiske institut.
Melor ser ud til at lægge sig på samme kurs, som en voldsom tyfon i 1959 tog. Dengang kostede uvejret tusindvis af mennesker livet.
Det synes dog næppe at blive tilfældet denne gang, da japanske boliger nu er bedre bygget til at modstå naturens kræfter, ligesom der er lavet kystsikring.
Men tyfoner kan stadig koste liv i Japan og det øvrige Asien. I august ramte tyfonen Etau Japan, mindst 25 mennesker omkom.
En anden kraftig storm, Ketsana, har for nylig raset i dele af det sydøstlige Asien. Hundredvis af mennesker er omkommet i Vietnam og Filippinerne.
I august blev over 600 mennesker dræbt i Taiwan, som blev ramt af tyfonen Morakot.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker