Tyngdeloven gælder også for Apple
Foto: David Gray /Scanpix
David Gray /Scanpix
Teknologigiganten Apple fra Californien har i løbet af året haft kronede dage på Wall Street-børsen i New York.
I september nåede Apple den hidtil højeste kurs i år med 705,07 dollar per aktie, men intet går kun op - heller ikke Apple.
Selskabet begynder at blive ramt af de børsmæssige tyngdelove.
Siden rekorden i september har Apple mistet omkring 25 procent af sin værdi.
Det betyder, at der er barberet omkring 170 milliarder dollar af Apples børsværdi, og det svarer stort set til værdien af Coca-Cola.
Fredag eftermiddag lå Apple dog til en beskeden stigning på 0,2 procent i kurs 526,59.
Apple er stadig mange penge værd, nemlig omkring 493 milliarder dollar, og det er 100 milliarder dollar mere end Wall Streets næstmest værdifulde selskab, olieselskabet Exxon Mobil.
Det er investorernes frygt for lovgivningen, der har fået Apple-kursen til at dykke.
Investorerne henter deres gevinster hjem af frygt for, at de forhandlinger, som USA's præsident, Barack Obama, har indledt med kongresledere om en budgetaftale, vil øge skatten på kapitalgevinster.
Hvis parterne ikke når til enighed, så træder en række skatteforhøjelser og nedskæringer i de offentlige udgifter i kraft til nytår, og det kan kaste USA's økonomi ud i en stor krise.
Analytikere i New York mener dog, at Apple-aktien stadig er attraktiv.
Det gælder blandt andre Phil Orlando, der er markedsstrateg fra investeringsselskabet Federated Investors.
- Jeg mener, at aktien har en værdi af 750 dollar, siger han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned