Tyr dræber dreng under festival

En tyr dræbte tirsdag en 16-årig dreng under en byfestival i Spanien.

I landsbyen Cabanillas i regionen Navarra deltog drengen i en festival, hvor tyre løbe slippes løs i gaderne. Her blev han stanget af en tyr.

- Drengen kom op og gik over mod afspærringen, men da han nåede afspærringen, segnede han om, fortæller byens borgmester.

Han blev straks kørt på hospitalet, hvor han døde kort efter. I Cabanillas besluttede de straks at aflyse festivalen.

En anden 16-årig dreng er indlagt med livstruende kvæstelser, efter han søndag blev stanget af en tyr i byens Leganes syd for Madrid.

I Spanien har det sat ny gang i debatten om, hvorfor myndighederne tillader så unge mennesker at deltage i den meget farlige leg.

/ritzau/AFP

16-årig blev ramt, da tyre blev sluppet løs under festival i spansk landsby. En anden dreng svæver mellem liv og død efter at være ramt.

Offentliggjort Sidst opdateret