Tyrkiet advarer borgere mod rejser i intolerante Europa
Rasmus Paludan, omgivet af politi, foran den tyrkiske ambassade i København fredag. Foto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
Efter at USA og Europa har advaret mod rejser til Tyrkiet, advarer Tyrkiet mod rejser i USA og Europa.
Tyrkiets udenrigsministerium advarer tyrkiske borgere, hvis de agter sig til USA eller Europa.
Det kan være forbundet med fare.
Ifølge nyhedsbureauet AFP lader advarslen til at være gengæld, efter at vestlige lande, herunder Danmark, har skærpet deres rejseanbefalinger til Tyrkiet.
De diplomatiske forbindelser mellem Tyrkiet og Vesten er blevet anstrengt efter Tyrkiets afvisning af umiddelbart at acceptere Sverige og Finland i Nato.
Rasmus Paludans afbrænding af koranbøger i Sverige og Danmark har forværret klimaet.
Lørdag har udenrigsministeriet i Tyrkiets hovedstad, Ankara, udsendt en rejseanbefaling. Den siger blandt andet, at der i Europa er et "farligt niveau af religiøs intolerance og had".
I en anden erklæring er der advarsler om USA.
Her står, at "der på det seneste har været verbale og fysiske angreb på udlændinge og racistiske handlinger begået over hele USA".
Både Tyrkiet, USA, Danmark og de fleste europæiske lande er medlemmer af Nato.
Efter Ruslands angreb på Ukraine har de to neutrale lande Finland og Sverige søgt om optagelse i forsvarsalliancen, men Tyrkiet blokerer.
Tyrkiet vil have indrømmelser fra de to lande, specielt Sverige, der ifølge Tyrkiet støtter kurdiske terrorister.
Ellers vil Tyrkiet blokere for at optage dem i Nato.
Alle 30 Nato-lande skal sige ja til et nyt medlemsland.
Tidligere lørdag opfordrede Udenrigsministeriet i Danmark danskere i Tyrkiet til at undgå store forsamlinger.
- I tilfælde af demonstrationer i Tyrkiet forventes tyrkisk politi at være talstærkt tilstede. Undgå demonstrationer og andre større forsamlinger, som kan udvikle sig voldeligt, skriver ministeriet.
Udenrigsministeriet opfordrer til, at danskere i Tyrkiet følger lokale myndigheders anvisning, og at de berørte holder sig opdateret via medierne, deres hotel eller deres rejsearrangør.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet