Tyrkiet afviser kendskab til 92 nøgne migranter ved grænse
Migranter forklarer, at tyrkisk militær kørte dem til den græske grænse. Tyrkiet afviser at kende til sagen.
Tyrkiet afviser at have noget at gøre med en episode, hvor græsk politi fandt 92 afklædte migranter ved den græske grænse mod Tyrkiet.
Det siger den tyrkiske viceindenrigsminister, Ismail Catakli.
Den græske minister for indvandring, Notis Mitarachi, skrev lørdag på Twitter, at Tyrkiets behandling af migranter er "en skændsel for civilisationen".
Hans kommentar var ledsaget af et foto, der viste nogle af de nøgne migranter. Deres ansigter var sløret på billedet.
- Da du ikke kunne finde et eneste tilfælde af brud på menneskerettighederne fra Tyrkiets side, forsøger du at fremstille dette foto af jeres egen ondskab, som om Tyrkiet gjorde det, skriver Catakli som svar på den græske ministers tweet.
Han tilføjer, at Grækenland bør holde op med "manipulation og uærlighed".
Fredag samlede græsk politi de 92 migranter op. De blev fundet uden tøj på tæt på den græske grænse til Tyrkiet. Nogle af dem havde kvæstelser, meddelte græsk politi.
As you couldn’t find one single case of human rights violation by ????, you just seek to expose image of your cruelty you’ve inflicted as if ????’s done!
— Ismail ÇATAKLI (@ismailcatakli) October 15, 2022
Spend your time to obey human rights, not for manipulations & dishonesty!
C’mon, it’s not big deal; just be little bit civilised! https://t.co/Wu45kEN8tQ
Tilsyneladende var de kommet til Grækenland i gummibåde over floden Evros, der udgør grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland.
Grækenlands minister for civilbeskyttelse, Takis Theodorikakos, siger søndag, at migranters forklaringer tyder på, at de er blevet bragt til Grækenland af tyrkisk militærpoliti.
Flere migranter har forklaret, at tre tyrkiske militærkøretøjer havde kørt dem til Evros-floden, siger ministeren til den græske tv-station Skai.
Det er uklart, hvordan og hvorfor mændene har mistet deres tøj.
FN's flygtningeorganisation, UNHCR, skriver på Twitter, at den er "dybt foruroliget over de chokerende meldinger og fotos" af de 92 afklædte migranter.
De fleste af dem er fra Syrien og Afghanistan, har græske myndigheder oplyst.
I 2015 og 2016 var Grækenland et af de EU-lande, som et stort antal flygtninge og migranter søgte til under den såkaldte migrantkrise.
UNHCR is deeply distressed by the shocking reports and images of 92 people, who were reported to have been found at the Greek-Turkish land border, stripped of their clothes.
— UNHCR, the UN Refugee Agency (@Refugees) October 16, 2022
We condemn such cruel and degrading treatment and call for a full investigation into this incident.
På det tidspunkt kom omkring en million mennesker, der flygtede fra krig og fattigdom i Syrien, Afghanistan og Irak, til Grækenland. De fleste af dem kom via Tyrkiet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned