Tyrkiet anerkender syrisk opposition
Tyrkiet anerkender Syriens nye oppositionskoalition som legitim repræsentant for det syriske folk.
Det oplyser landets udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Han kommer med meddelelsen på et møde i Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC) og opfordrer samtidig de andre medlemslande til at følge trop.
Oppositionskoalitionen, som kalder sig "Syriens Nationale Koalition for Opposition og Revolutionære Styrker", blev dannet i Qatar i søndags i et forsøg på at samle den syriske opposition i kampen mod præsident Bashar al-Assad.
Frankrig og Golfstaterne har anerkendt gruppen.
Tyrkiet, der tidligere var en af den syriske præsident Bashar al-Assads nære allierede, har gennem lang tid støttet den opposition, der arbejder for at vælte ham.
De er et af de lande, der har skubbet på for at få den syriske opposition til at samle sig i en ny koalition, der inkluderer alle de syriske oppositionsgrupper.
Mere end 39.000 mennesker er blevet dræbt, siden borgerkrigen i Syrien brød ud for 20 måneder siden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker