Den tyrkiske regering er "forfærdet og oprørt" over, at en israelsk undersøgelseskommission er kommet frem til, at det israelske angreb på en ubevæbnet fredsflåde med nødhjælp til Gaza i maj i fjor var lovlig i henhold til folkeretten.
En tyrkisk undersøgelse af samme blodige begivenhed, hvor ni tyrkere blev dræbt af israelske kugler, viser, at det israelske militære angreb på den humanitære hjælpekonvoj var et brud på folkeretten.
- Vores kommission er overrasket, oprørt og forfærdet over, at den israelske undersøgelse har frifundet Israels væbnede styrker, hedder det i en erklæring fra det tyrkiske udenrigsministerium i Ankara.
I erklæringen henviser tyrkerne til, at en international gruppe har fundet faktuelle oplysninger, der viser det modsatte resultat af den israelske undersøgelseskommission.
- Israels angreb på en humanitær konvoj var i strid med folkerettens bestemmelser for fredstid og krigstid, og angrebets udførelse overtrådte alle internationale principper, love og normer, hedder det videre i det tyrkiske udenrigsministeriums erklæring.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker