Tyrkiet blokerer for krigsskibe i Bosporus
Den tyrkiske storby Istanbul, der deles af Bosporusstrædet. Vandvejen sikrer, at skibe kan nå fra Middelhavet til Sortehavet, hvor Rusland er i gang med en invasion i Ukraine. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Unknown/Ritzau Scanpix
Rusland har flere krigsskibe i Middelhavet, der ønsker at sejle gennem tyrkiske stræder for at nå Sortehavet.
Tyrkiet advarer lande mod at sende deres krigsskibe gennem stræderne Bosporus og Dardannellerne.
Det oplyser landets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, mens Ruslands angreb på Ukraine fortsætter ved Sortehavet. Bosporus-strædet fører ind til Sortehavet.
Cavusoglu henviser til Montreux-konventionen fra 1936. Den giver Tyrkiet ret til at begrænse trafikken af krigsskibe i dets stræder i krigstid. Men der er undtagelser for skibe, som er på vej hjem til baser, hvor de registreret til at høre hjemme.
- Vi har implementeret det, som Montreux siger. Og vil gøre det fra nu af. Der har for i dag ikke været nogen anmodning om passage gennem strædet, siger han til nyhedsbureauet Anadolu.
Mindst fire russiske krigsskibe venter i øjeblikket i Middelhavet på tilladelse til at sejle gennem til Sortehavet.
Rusland har adskillige krigsskibe i Sortehavet ud for sydlige Ukraine. Her er der hårde kampe mellem russiske og ukrainske styrker.
Rusland annekterede i 2014 den ukrainske halvø Krim. I årtier har Rusland haft en meget stor flådebase i Sebastobol på Krim.
NATO-landet Tyrkiet har haft svært ved at balancere under den få dage lange krig i Ukraine. Vesten har svaret igen med hidtil uhørte sanktioner mod Rusland.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger mandag, at han ikke er klar til at kappe båndene til hverken Rusland eller Ukraine. Men han har tidligere kaldt Ruslands angreb en krigshandling.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker