Israel er "isoleret" i regionen og vil "mærke konsekvenserne af deres fejl", siger Tyrkiets præsident, Abdullah Gül.
Han var tirsdag vært for et asiatisk topmøde om sikkerhed i det såkaldte Cica-forum, hvor medlemslandene ifølge Gül er enige i deres fordømmelse af Israel.
Den kommer efter israelske soldaters drab på ni tyrkiske aktivister, heraf en med amerikansk statsborgerskab, om bord på et nødhjælpsskib ud for Gazastriben sidste mandag.
Tyrkiet havde ønsket den skarpe kritik af Israel indskrevet i sluterklæringen, men det lykkedes ikke, fordi det kræver enighed blandt medlemmerne, der også tæller Israel selv.
Modviljen mod den jødiske stat har været udtalt fra flere medlemmers side under det to dage lange topmøde.
Irans kontroversielle præsident, Mahmoud Ahmadinejad, mener, at sammenstødet mellem aktivister og israelske elitestyrker den 31. maj afslører Israels "djævelske" natur.
- Landet viste vold, had og en krigerisk indstilling, sagde han på en pressekonference.
Ruslands premierminister, Vladimir Putin, der også deltog i topmødet, ønsker i lighed med Tyrkiet og flere andre Cica-medlemslande en ophævelse af Gaza-embargoen hurtigst muligt.
Han tilføjer, at Rusland vil rejse spørgsmålet om, hvem der skal undersøge det blodige angreb, i FN.
- Vi er dybt bekymrede over en så rå krænkelse af de universelt anerkendte normer i folkeretten, siger den russiske premierminister.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker