Tyrkiet efter trussel om nedskydning: Forlad Libyen nu
Libyens luftvåben har angiveligt på Facebook truet tyrkiske fly med nedskydning - Ankara fordømmer.
Den tyrkiske regering har sendt en opfordring til alle landets statsborgere om at forlade Libyen hurtigst muligt efter en alvorlig trussel, som angiveligt er skrevet af det libyske luftvåben på Facebook.
I beskeden på det sociale medie trues alle civile og militære tyrkiske fly med nedskydning, hvis de flyver ind i libysk luftrum.
Den tyrkiske regering kalder i en fordømmelse beskeden for "uacceptabel og uansvarlig".
- Vi råder endnu engang de tilbageværende tyrkiske statsborgere i Libyen til hurtigt at forlade landet på grund af den ustabile sikkerhed og den forværrede situation de seneste uger, siger udenrigsministeriet i Ankara i en meddelelse.
Advarslen kommer, efter at Turkish Airlines aflyste alle fly til Misrata i det østlige Libyen i denne uge, som var selskabets eneste tilbageværende destination i det urolige nordafrikansk land.
Turkish Airlines har været det eneste udenlandske, civile flyselskab, som indtil for nylig fløj passagerer til byerne Tripoli, Misrata, Sebha og Benghazi.
Libyen er sikkerhedsmæssigt i kaos, efter at en vestlig koalition af lande gik ind og støttede et oprør med base i Østlibyen og nedkæmpede den libyske leder Muammar Gaddafi.
Det tyrkiske udenrigsministerium slår tilbage mod Libyens luftvåbens Facebook-besked som "totalt i strid med folkeretten og totalt uacceptabel."
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde