Tyrkiet er imod Nato-optagelse af Sverige og Finland
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger fredag, at han ikke ser positivt på en optagelse af Finland og Sverige i Nato. Erdogan siger, at de to nordiske lande er "hjem for mange terrororganisationer". Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix
Nordiske lande er som en slags gæstehuse for terrororganisationer, lyder det fra Tyrkiets leder, Erdogan.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger fredag, at han ikke ser positivt på en optagelse af Finland og Sverige i Nato. Erdogan siger, at de to nordiske lande er "hjem for mange terrororganisationer".
- Vi har ikke en positiv opfattelse i denne sag. Nordiske lande er som gæstehuse for terrororganisationer, hedder det i en erklæring til journalister fra den tyrkiske leder efter fredagsbønnen i Istanbul.
Den finske præsident, Sauli Niinistö, og den finske statsminister, Sanna Marin, sagde i en erklæring torsdag, at Finland bør tilslutte sig Nato som fuldgyldigt medlem. Og det bør ske hurtigst muligt.
- Vi håber, at de skridt, som skal tages på nationalt plan, vil blive taget hurtigt i de kommende dage, hed det.
Det er den finske præsident, som sammen med den udenrigspolitiske komité og den finske nationalforsamling formelt skal træffe beslutning om et medlemskab af den vestlige forsvarsalliance.
Finland deler en 1300 kilometer lang grænse og en konfliktfyldt fortid med Rusland, og Helsinki har gradvist udvidet samarbejdet med Nato siden Rusland i 2014 annekterede Krim.
Søndag skal Socialdemokraterna i Sverige afgøre, hvordan partiet stiller sig til medlemskab.
En ny svensk Nato-rapport til regeringen og Riksdagen konkluderer, at et svensk medlemskab af den vestlige alliance vil have en konfliktdæmpende effekt i hele Nordeuropa.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker