Tyrkiet forlænger undtagelsestilstand efter kupforsøg
Frem til 19. oktober kan tyrkiske myndigheder bruge ekstra magt på grund af kupforsøget sidste sommer.
Parlamentet i Tyrkiet har forlænget en undtagelsestilstand i landet med tre måneder.
Det er fjerde gang, at tilstanden forlænges efter kupforsøget sidste sommer.
Den giver regeringen mulighed for at lede landet med dekreter uden om parlamentet. Desuden kan politiet gennemføre masseanholdelser.
Mandag foreslog det nationale sikkerhedsråd, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan er formand, at den ekstraordinære tilstand skal forlænges.
Forslaget blev derpå vedtaget med simpelt flertal i folkeforsamlingen i Ankara.
Med den seneste forlængelse gælder undtagelsestilstanden til 19. oktober.
Erdogan har sagt, at han ikke vil give slip på sine ekstra beføjelser, før der er bragt en ende på uroen i Tyrkiet.
Den tyrkiske regering har gennemført store udrensninger. Det har medført bekymring i Europa og USA, som dog samtidig har støttet Erdogan i at straffe kupmagerne.
Omkring 150.000 mennesker i den offentlige sektor er blevet fyret. 50.000 er fortsat anholdt.
I en tale forleden sagde præsidenten, at mistænkte kupmagere under et retsopgør skal bære orange fangedragter, som dem man kender fra den amerikanske base Guantanamo Bay.
De skyldige skal henrettes, tordnede præsidenten.
Erdogan beskylder prædikanten Fethullah Gülen for at stå bag kupforsøget.
Gülen bor i USA. Tyrkiet kræver ham udleveret. Det ønske har USA ikke opfyldt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned