Tyrkiet har gjort stort fund af naturgas i Sortehavet
Tyrkiets søgen efter naturgas har bragt landet på kollisionskursmed nabolandet Grækenland. Her er et tyrkisk krigsskib på patrulje ved et af landets boreskibe i det østlige Middelhav. Foto: Defence Ministery Press Service/Ritzau Scanpix
Defence Ministery Press Service/Ritzau Scanpix
Tyrkiets søgen efter naturgas har bragt landet på kollisionskurs med nabolandet Grækenland.
Tyrkiet har gjort det største fund af naturgas nogensinde i Sortehavet. Det oplyser præsident Recep Tayyip Erdogan fredag.
Ifølge Erdogan er der fundet en mængde på omkring 320 milliarder kubikmeter naturgas.
Erdogan siger, at det er håbet, at Tyrkiet kan begynde at udvinde og bruge gassen inden 2023.
Hvis omfanget bliver bekræftet som ressourcer, der kan udvindes, vil det mindske Tyrkiets afhængighed af at importere kostbar energi.
Tyrkiets søgen efter naturgas har bragt landet på kollisionskurs med nabolandet Grækenland.
Tidligere på ugen opfordrede EU tyrkerne til at indstille prøveboringer i den østlige del af Middelhavet. Ifølge EU finder boringerne sted inden for Grækenlands eksklusive økonomiske zone.
Spændingerne mellem de to lande eskalerede så meget, at Frankrig sendte krigsfly og orlogsskibe til regionen. Ankara afviser at lytte til udmeldingerne fra omverdenen.
Tværtimod synes Erdogan at være fast besluttet på at gøre Tyrkiet til nettoeksportør af energi.
- Vi vil optrappe vore aktiviteter i Middelhavet og inden årets udgang indsætte skibet "Kanuni" til at bore efter gas, siger Erdogan. Det tyrkiske fartøj er for øjeblikket på værft.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned