Tyrkiet indfører udgangsforbud i 31 byer i weekenden
En kommunalt ansat iført beskyttelsesdragt fodrer nogle af Istanbuls mange gadekatte under coronaudbruddet. Foto: Umit Bektas/Reuters
Umit Bektas/Reuters
Millioner af tyrkere får med kort varsel besked på at blive hjemme hele weekenden for at hindre coronasmitte.
Tyrkiet indfører 48 timers udgangsforbud i weekenden. Det gælder for landets større byer, herunder hovedstaden Ankara og millionbyen Istanbul. I alt 31 byer rammes af forbuddet.
Udgangsforbuddet træder i kraft ved midnat fredag og varer frem til midnat søndag. Det er en del af nye tiltag, der skal bremse smittespredningen af coronavirus.
Det meddeler det tyrkiske indenrigsministerium fredag aften.
Tidligere fredag meddelte sundhedsmyndigheder i Tyrkiet, at antallet af dødsfald blandt personer smittet med coronavirus nu er oppe på 1006.
Ifølge en opgørelse fra det amerikanske Johns Hopkins University, der følger corona-udviklingen over hele verden, har Tyrkiet lidt over 47.000 bekræftede tilfælde af coronasmitte.
Chefen for den tyrkiske lægeforening har fredag advaret om, at landets største by, Istanbul, snart kan løbe tør for sengepladser på hospitalernes intensivafdelinger.
Byen med de 16 millioner indbyggere har 4600 sengepladser på intensivafdelingerne. 80 procent af dem er allerede i brug, siger lægeforeningens formand, Sinan Adiyaman, til nyhedsbureauet dpa.
60 procent af de smittetilfælde, der er konstateret i Tyrkiet, er i Istanbul.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde