Tyrkiet vil begrænse de økonomiske og forsvarsindustrielle bånd til Israel, men det bilaterale samarbejde vil ikke være helt dybfrosset, siger vicepremierminister Bülent Arinc.
- Vi vil reducere Tyrkiets forbindelser på disse områder til et minimum, idet der tages hensyn til, om der allerede eksisterer et samarbejde, og om betaling har fundet sted eller ej, siger Arinc til tv-stationen NTV.
- Men som stat kan vi ikke fuldstændig ignorere en stat, hvis eksistens vi anerkender, siger han.
Arinc forklarer, at tyrkiske embedsmænd har konstateret, at der ikke er mange aftaler mellem de to stater på det økonomiske område, og at de fleste af de eksisterende samarbejdsaftaler er mellem virksomheder.
Tyrkiet og Israel, der en gang var nære allierede, gerådede ud i en dyb krise mandag, da israelske kommandosoldater stormede en konvoj med nødhjælp til Gaza-striben og dræbte ni tyrkere, heriblandt en med delt tyrkisk-amerikansk statsborgerskab.
Tyrkiet har hjemkaldt sin ambassadør fra Israel og droppet planer om tre fælles militærøvelser. Gennem årene har Israel også været en af hovedleverandørerne af våben til det tyrkiske forsvar.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde