Tyrkiet kræver 18 anholdte i Khashoggi-sag udleveret
Retssag i Tyrkiet om drab på Jamal Khashoggi vil være transparent og åben for internationale observatører.
Anklagemyndigheden i Istanbul har anmodet Saudi-Arabien om at få udleveret 18 personer, som er anholdt i det arabiske kongerige i forbindelse med drabet på journalisten Jamal Khashoggi, skriver AP.
Anklagemyndigheden i Istanbul har udarbejdet en skriftlig anmodning om at få udleveret de 18 mistænkte, som "er involveret i planlagt drab", siger kilder fra justitsministeriet.
De saudiarabiske myndigheder har sagt, at 18 personer er anholdt, og at frem højtstående embedsmænd i den statslige administration er blevet afskediget, som led i efterforskningen af sagen.
Embedsmænd i Istanbul siger, at Tyrkiet er bedre rustet til at stå for en retfærdig retssag end Saudi-Arabien.
Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, har ifølge embedsmænd tidligere på ugen ringet til den saudiarabiske kronprins, Mohammad bin Salman.
De to ledere var enige om, at der er brug for "fælles bestræbelser, så der kan blive kaste lys over alle aspekter ved drabet". De talte i detaljer om den videre efterforskning af drabet, hed det efterfølgende.
Khashoggi gik ind på det saudiarabiske konsulat i Istanbul den 2. oktober, og han er ikke set siden. Tyrkiske embedsmænd siger, at Khashoggi, som skrev kritisk om Saudi-Arabien i The Washington Post, blev dræbt og parteret inde i konsulatet af et hold på mindst 15 saudiarabere.
Mindst en af de pågældende personer i holdet er tidligere blevet set i kronprinsens eget personlige følge.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde