Tyrkiet lover milliarder til kurdiske provinser
Den tyrkiske regering har planer om at skabe 40.000 nye job i de overvejende kurdiske provinser i øst.
De østlige provinser i Tyrkiet, som lider under kampene mellem tyrkiske styrker og kurdiske grupper, får nu milliarder i hjælp.
Det lover Tyrkiets premierminister søndag, skriver det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.
Regeringen vil give 10 milliarder lira, svarende til 22,5 milliarder kroner, som en form for hjælpepakke til de overvejende kurdiske provinser, siger premierminister Binali Yildirim.
Han afslørede planerne under et besøg i den kurdiske hovedby, Diyarbakir. Det er et område, der er hårdt ramt af den blodige konflikt.
Ifølge nyhedsbureauet har Tyrkiet planer om at åbne 80 nye fabrikker og skabe 40.000 nye arbejdspladser i regionen.
I de seneste dage er 20 tyrkiske soldater meldt dræbt i kampe med militante kurdere i provinserne Van og Hakkari. Også et stort antal væbnede medlemmer af det forbudte Kurdiske Arbejderparti (PKK) meldes dræbt.
PKK og den tyrkiske stat genoptog den væbnede konflikt sidste år, efter både våbenhvile og fredsforhandlinger brød sammen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned