Tyrkiet må vente på patriotmissiler
Foto: Bernd Wustneck /Scanpix
Bernd Wustneck /Scanpix
Nato-ambassadørerne har onsdag aften drøftet Tyrkiets anmodning om at få udstationeret Patriotmissiler, og det er en anmodning, som ambassadørerne ser positivt på.
Det betyder imidlertid ikke, at Patriot-missilerne, der bruges mod angribende missiler - i dette tilfælde beskydning mod Tyrkiet fra Syrien - bliver opstillet i morgen eller for den sags skyld i løbet af weekenden.
Natos talskvinde, Oana Lungescu, siger på sin Twitterkonto, at Nato i næste uge sender et hold til Tyrkiet for at se nærmere på de steder, hvor missilbatterierne måske skal opstilles.
En Nato-diplomat siger til det tyske nyhedsbureau dpa, at der formentlig kan træffes en beslutning på et "tidspunkt i næste uge".
USA, Tyskland og Holland er de eneste Nato-lande, der ligger inden med patriotmissiler.
De har alle ladet forstå, at de er klar til at svare positivt på en anmodning fra Tyrkiet, siger diplomaten.
Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, sagde tidligere onsdag, at anmodningen fra Tyrkiet bliver vurderet "uden forsinkelse".
Kampene mellem syriske regeringsstyrker og oprørere har flere gange været så voldsomme, at den tyrkiske side af grænsen er blevet beskudt, formentlig ved fejltagelser.
Den 3. oktober gik det rigtig galt. Da slog syriske granater ned i en tyrkisk landsby og dræbte fem civile tyrkere, herunder tre børn.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker