Tyrkiet: Nato giver os missilforsvar
Tyrkiet siger, at Nato er parat til at placere Patriot-missiler på dets territorium i forbindelse med konflikten i Syrien.
Lokale medier i Tyrkiet citerer den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, for, at Nato forbereder udstationering af Patriot-missiler i hans land.
Davutoglu talte til journalister i Bruxelles, efter at han tidligere på dagen havde gjort det klart, at Tyrkiet ville fremsætte en anmodning om hjælp "øjeblikkeligt."
Natolandet Tyrkiet har allerede forstærket sit militære beredskab langs den 910 kilometer lange grænse til Syrien, og Tyrkiets militær har svaret igen på skud og mortergranater, som har ramt dets territorium.
Tyrkiske regeringskilde siger, at der foreligger en potentiel missil-trussel mod Tyrkiet fra Syrien, og at Tyrkiet har ret til at tage skridt for at imødegå en sådan trussel.
- Udstationeringen af denne type missiler er et skridt henimod en mod-trussel, hedder det.
Tyrkiet har sagt, at det vil svare igen på ethvert syrisk granatnedslag på tyrkisk jord. Regeringen i Ankara har sagt, at den er parat til at gå i krig mod Syrien for at forsvare Tyrkiets integritet, også selv om regeringen ikke ønsker krig.
Den syriske regering siger, at granatnedslagene er sket ved et uheld eller på grund af dårlig præcision.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde