Tyrkiet er klar til at afbryde de diplomatiske forbindelser med Israel, hvis den israelske regering ikke vil undskylde sit angreb på en nødhjælpskonvoj for lidt over en måned siden.
- Forbindelserne vil blive afbrudt, siger den tyrkiske udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, medmindre Israel undskylder og anerkender konklusionerne, som en international undersøgelse når frem til om angrebet på en nødhjælpskonvoj ud for Gaza.
Tyrkiet har hidtil krævet en international undersøgelse af det israelske angreb, der kostede flere tyrkiske borgere livet. Men i et interview til avisen Hürriyet er Davutoglu ikke afvisende over for, at en israelsk kommission leder undersøgelsen.
- Hvis denne kommission konkluderer, at angrebet var uberettiget, og hvis de undskylder, så vil det være tilstrækkeligt, siger han. Men han tilføjer, at Tyrkiet vil have erstatning fra Israel.
Han meddeler samtidig, at tyrkisk luftrum vil være lukket for alle israelske militærfly som en konsekvens af angrebet på nødhjælpskonvojen den 31. maj.
Tyrkiet har i flere årtier været Israels nærmeste allierede i den mellemøstlige region, og de to lande har militære samarbejdsaftaler.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde