Tyrkiet tvinger syrisk fly til at lande
Tyrkiet har beordret et syrisk passagerfly til at lande i lufthavnen ved den tyrkiske hovedstad Ankara og har sendt kampfly på vingerne for at tvinge det ned, meddeler statsligt tyrkisk tv.
Tyrkiets udenrigsminister, Ahmet Davutoglu, siger ifølge Reuters, at han har modtaget efterretninger om, at der var "ikke-civil" fragt om bord på flyet.
Flyet var på vej fra den russiske hovedstad, Moskva, til Syriens hovedstad, Damaskus.
Det tyrkiske nyhedsbureau Anatolia meddeler desuden, at flyet, som har 35 passagerer om bord, blev eskorteret til Esenboga-lufthavnen ved Ankara, hvor det nu skal gennemgå et sikkerhedstjek.
De tyrkiske myndigheder gav ordre til at flyet skulle lande omkring klokken 16.30 dansk tid, skriver nyhedsbureauet AFP.
Fire timer senere var gennemsøgningen af flyet endnu ikke afsluttet, oplyser den tyrkiske tv-station NTV.
Tyrkiet har endvidere givet civile tyrkiske fly forbud mod at overflyve syrisk luftrum på grund af den spændte situation mellem de to lande og faren for, at Syrien gengælder den tyrkiske aktion, rapporterer statsligt tyrkisk tv.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde