Tyrkiets præsident, Abdullah Gül, har godkendt udnævnelsen af nye topchefer for landets hær, flåde og flyvevåben.
General Necdet Özel, der tidligere har været chef for Tyrkiets gendarmer, bliver ny stabschef for de næststørste væbnede styrker i Nato.
I sidste uge trådte stabschefen og cheferne af de tre værn tilbage fra deres poster i protest over, at snesevis af officerer er fængslet på anklager om, at de har planlagt at vælte regeringen.
De fire generalers overraskende opsigelser bragte atter gamle spændinger mellem den moderate islamiske regering og det sekulære militær op til overfladen.
Samtidig har det givet premierminister Recep Tayyip Erdogan chancen for at styrke sin kontrol over militæret, som tidligere blev set som demokratiets vogter.
Militærets magt er imidlertid blevet indskrænket, i takt med at Erdogan har gennemført en række reformer for at styrke demokratiet forud for et eventuelt tyrkisk medlemskab af EU.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker