Tyrkiet undskylder overfor sårede demonstranter
Foto: Osman Orsal/ Scanpix /Scanpix
Osman Orsal/ Scanpix /Scanpix
Den tyrkiske regering undskylder tirsdag overfor de personer, der er blevet såret i de seneste dages voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter i landet. Samtidig opfordres de regeringsfjendtlige oprøre til at stoppe demonstrationerne straks.
Udmeldingen kommer fra den tyrkiske vicepremierminister Bülent Arinc.
- Jeg undskylder overfor dem, der har været ofre for vold på grund af deres følsomhed for miljøet, siger han og refererer til, at demonstrationerne for fire dage siden brød ud, fordi en gruppe demonstrerende ønskede at redde en offentlig park.
Kampklædte politistyrker slog hårdt ned på demonstrationen, der foregik i Istanbul, med både tåregas og vandkanoner. Det fik siden anti-regerings-protester til at bølge gennem flere andre byer i landet.
Den tyrkiske regering har den seneste tid taget flere skridt i retning af et konservativt styre. Blandt andet med en nylig stramning af alkohollovgivningen.
Det har udløst vrede blandt de mange sekulære tyrkere, som anklager Erdogan og hans islamisk funderede regering for at bevæge landet hen mod en islamisk stat.
I håb om at gøre en ende på de sidste par dages voldsomme protester, der har kostet mindst to personer livet, opfordrer vicepremierminister Bülent Arinc endvidere demonstranterne til at stoppe deres protester straks.
- Vi forventer, at alle fagforeninger, politiske partier og alle andre, der elsker og bekymrer sig om Tyrkiet, vil stoppe dette i dag. Det er, hvad vi forventer af dem, siger han tirsdag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker