Tyrkiet varsler flere informationer om journalistdrab
Hele sandheden om drabet på Jamal Khashoggi er endnu ikke kommet frem, varsler Tyrkiets udenrigsminister.
Tyrkiet har ifølge landets udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, flere informationer om drabet på journalisten Jamal Khashoggi. Oplysninger, som endnu ikke har set dagens lys.
Det siger udenrigsministeren under et besøg i Japan.
Ifølge Cavusolgu vil informationer blive lagt frem, når en efterforskning af drabet er fuldført.
Khashoggi trådte 2. oktober ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul i Tyrkiet for at ordne nogle papirer forud for sit bryllup. Han forlod aldrig konsulatet.
Saudi-Arabien afviste i første omgang at have noget at gøre med Khashoggis forsvinden, men har siden indrømmet, at han blev dræbt på konsulatet.
Ifølge tyrkiske myndigheder blev Khashoggi slået ihjel, omgående efter at han trådte ind på konsulatet.
Cavusoglu siger i Japan, at Saudi-Arabien har ansvaret for at finde ud af, hvad der er sket med Khashoggis lig.
Udenrigsministeren gentager, at det er Tyrkiets overbevisning, at Saudi-Arabiens kong Salman formentlig ikke gav ordren til at likvidere Khashoggi.
I næste øjeblik noterer han, at det 15 mand store hold, der angiveligt tog fra Riyadh til Istanbul for at stå for drabet, næppe er rejst afsted uden ordrer fra en overordnet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde