Tyrkiet: Vi kan udruste syrisk opposition inden marts
Den moderate syriske opposition vil modtage træning og udstyr fra Tyrkiet i kampen mod Bashar al-Assad.
Tyrkiet kan være klar til at træne og udruste syriske oppositionssoldater inden marts næste år, siger den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Meldingen kommer i forlængelse af, at det amerikanske udenrigsministerium i oktober meddelte, at Tyrkiet havde udtrykt støtte til et program, der skal styrke den moderate syriske opposition.
USA leder i øjeblikket en koalition, som bomber en anden oppositionsgruppe - Islamisk Stat - i Irak og Syrien.
Dermed kommer amerikanerne til at føre en flerleddet strategi i Syrien, hvor de på den ene side vil støtte den moderate opposition imod præsident Bashar al-Assad.
På den anden side bekæmper USA med bomber fra kampfly den måske stærkeste oppositionsgruppe, Islamisk Stat, som mange steder har trængt Assads regeringssoldater i defensiven med.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker