Tyrkiet vil alligevel ikke løslade leder af Amnesty
Demonstranter foran den tyrkiske ambassade i Berlin i juni sidste år. De krævede den netop fængslede leder for Amnesty International i Tyrkiet løsladt.
Foto: Scanpix/John Macdougall
Scanpix/John Macdougall
Amnesty siger, dets tyrkiske leder blev løsladt onsdag efter måneder i fængslet. Nu er han bag tremmer igen.
En tyrkisk domstol har afgjort, at lederen af Amnesty International i Tyrkiet, Taner Kilic, skal blive i fængsel.
Det oplyser menneskerettighedsorganisationen.
Kilic er sigtet efter landets terrorlove.
Domstolen i Istanbul har ellers tidligere besluttet, at han skulle frigives.
- Domstolen i Istanbul har nu omstødt sin egen afgørelse om frigivelse. Taner vil forblive varetægtsfængslet, skriver Andrew Garner fra Amnesty International.
Kilic har været fængslet siden juni sidste år. Han beskyldes for at have haft kontakt til folk bag det fejlslagne kup i Tyrkiet i juli 2016. Disse folk skal have haft forbindelse til Fethullah Gülen, en religiøst lærd der lever i eksil i USA.
Amnesty International har hele tiden ment, at anklagerne mod Taner var grundløse.
- Det her er ødelæggende for Taners familie og en skændsel for retssamfundet, siger Garner.
Taner Kilics venner og familie var begejstrede, da domstolen i Istanbul onsdag besluttede at løslade ham.
Men humøret sank, da Kilic få timer efter sin løsladelse atter blev varetægtsfængslet. Anklageren havde protesteret over hans frigivelse.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet