Tyrkiet præsenterede fredag en plan, der vil give landets store kurdiske mindretal flere rettigheder. Blandt andet skal torturanklager undersøges af et uafhængigt organ, og der skal være mere fri adgang til at bruge det kurdiske sprog.
Den tyrkiske regerings udspil vil øge Tyrkiets chancer for et medlemskab af EU engang i fremtiden, hvis det stopper konflikten mellem tyrkere og kurdere, som har kostet flere end 40.000 mennesker livet.
Men initiativet er ikke populært blandt alle politikere. Det største oppositionsparti CHP udvandrede fra parlamentssalen, efter premierminister Tayyip Erdogan beskyldte modstanderne for at modarbejde en afslutning på stridighederne mellem tyrkere og kurdere.
Indenrigsminister Besir Atalay oplyste, at der oprettes en kommission, som skal undersøge diskrimination, og det skal munde ud i en ny lov.
Kurdere vil også få ret til at bruge gamle kurdiske navne på byer i stedet for de nye tyrkiske navne.
Med reformen håber regeringen at opmuntre den kurdiske oprørsbevægelse PKK til at opløse sig selv.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde