Tyrkiets væbnede styrker har dræbt mellem 145 og 160 kurdiske oprørere under flere aktioner i det nordlige Irak inden for den seneste måned.
Det siger hærkommandoen i Ankara. Tidligere har hæren oplyst, at op mod 100 er blevet dræbt.
Angrebene, der er de første i et år mod de kurdiske oprørere, kommer, efter at oprørerne skal have dræbt cirka 40 tyrkiske soldater i det østlige Tyrkiet.
Angrebene mod de kurdiske oprørere er hovedsageligt gennemført af tyrkiske bombefly, og angrebene har skabt en spændt situation mellem den tyrkiske regering og den irakiske regering.
Irakerne siger, at mindst syv civile er blevet dræbt under aktionerne.
Oplysningerne om dræbte og sårede er ikke bekræftet af uafhængige kilder.
Oprørerne, der mistænkes for at være medlemmer af det forbudte PKK, Det Kurdiske Arbejderparti, siger, at kun tre væbnede medlemmer af gruppen er omkommet
I alt skal Tyrkiet have gennemført 21 flyangreb mod de kurdiske oprørere, der holder til i og omkring de irakiske byer Zap og Gara.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker