Tyrkiets premierminister vil besøge Gaza
Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, siger, at han vil gennemføre et besøg i Gazastriben og på Vestbredden i næste måned.
Udtalelsen blev fremsat ved en fælles pressekonference med USA's præsident, Barack Obama, i Washington torsdag.
- Jeg tillægger dette besøg stor betydning i forbindelse med fred i Mellemøsten, siger Erdogan, som talte til journalister sammen med Obama i Rosenhaven ved Det Hvide Hus.
I april opfordrede den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, Erdogan til at udsætte et besøg i den palæstinensiske enklave, da det kunne forpurre amerikanernes bestræbelser på at forbedre forholdet mellem Israel og Tyrkiet.
Forholdet mellem de to lande blev stærkt forværret, da israelske kommandosoldater i 2011 ville stoppe en såkaldt fredsflåde med propalæstinensiske aktivister, der ville bringe nødhjælp til Gaza.
Ni tyrkere blev dræbt af israelske kugler, da volden eskalerede under angrebet.
På skibet befandt sig en række tyrkiske og internationale aktivister.
Efterfølgende suspenderede Tyrkiet en stor del af sin samhandel med Israel og øgede sine flådepatruljeringer i den østlige del af Middelhavet.
Erdogan har senere accepteret israelske undskyldninger, som kom samtidig med, at, Barack Obama besøgte Israel.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned