Tyrkisk domstol fængsler journalister fra førende avis
John Yearwood fra Det Internationale Presseinstitut taler til journalister uden for den regeringskritiske tyrkiske avis Cumhuriyet, hvor ni journalister er blevet anholdt. Foto: AP/Omer Kuscu
AP/Omer Kuscu
Journalister fra den sidste regeringskritiske avis i Tyrkiet er blevet varetægtsfængslet.
En tyrkisk domstol har varetægtsfængslet chefredaktøren og otte journalister fra den tyrkiske oppositionsavis Cumhuriyet.
Politiet tilbageholdte de ni journalister efter en politirazzia mandag.
De anholdte er blevet anklaget for at have begået kriminelle handlinger på vegne af "terroristorganisationer" og for at have offentliggjort materiale, som ville legitimere det militære kupforsøg i juli.
Cumhuriyets chefredaktør, Murat Sabuncu, er blandt de anholdte sammen med avisens politiske kommentator Kadri Gürsel og karikaturtegneren Musa Kart.
Gürsel sagde i et nyligt interview med det norske nyhedsbureau NTB, at han er stærkt urolig for den generelle situation for journalister og redaktører i Tyrkiet.
- Vi ser, at præsident Recep Tayyip Erdogan tager et fuldstændigt kvælertag på det, der er tilbage af den frie presse i Tyrkiet, sagde han.
Cumhuriyet, som har været udgivet siden 1924, er den sidste regeringskritiske avis i Tyrkiet, hvor op mod 170 medier er blevet lukket siden kupforsøget sidste sommer.
Avisen lagde sig sidste år for alvor ud med regeringen, da den anklagede Tyrkiet for at forsyne syriske oprørere med våben.
Den daværende chefredaktør Can Dündar og en af avisens journalister blev idømt fem års fængsel som følge af sagen. Dündar flygtede imidlertid fra landet og lever nu i eksil i Tyskland.
Ifølge det tyrkiske journalistforbund er der nu fængslet 105 journalister i Tyrkiet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde