En konflikt mellem Tyrkiets politiske ledelse og militære ledelse om påståede kupplaner skal løses inden for de rammer, som landets forfatning afstikker.
Det slår en talsmand for præsident Abdullah Gül fast efter et møde med Tyrkiets militære stabschef, Ilker Basbug, og premierminister Tayyip Erdogan.
- Mødet var positivt, og vi opfordrer alle til at opføre sig ansvarligt, så ingen statslige institutioner bliver svækket under processen, hedder det i erklæringen efter mødet.
20 personer sidder i øjeblikket varetægtsfængslet mistænkt for meddelagtighed i kupplaner mod Tayyip Erdogans islamdominerede AKP-parti tilbage i 2003.
Planerne for kuppet havde arbejdstitlen "Operation Forhammer", og idéen var, at militærfolk skulle skabe intern uro gennem en række voldshandlinger, blandt andet bombeaktioner mod moskeer.
Dette skulle presse AKP-regeringen og premierminister Tayyip Erdogan og præsident Abdullah Gül til at gå af.
Tirsdag holdt militære ledere krisemøde, efter at i alt 50 officerer mandag blev anholdt i den største aktion mod militære ledere nogensinde i Tyrkiet.
Blandt de sigtede er blandt andet fire admiraler, heraf to i aktiv tjeneste. Desuden er tidligere chefer for Tyrkiets luftvåben og flåde blandt de arresterede.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker