Tyrkisk militær angreb IS i Syrien 71 steder på et døgn
Ifølge de tyrkiske myndigheder har IS taget skylden for det senest bombeangreb i det sydøstlige Tyrkiet.
Tyrkiets militær har angrebet Islamisk Stat 71 steder i Syrien i de seneste 24 timer, oplyser den tyrkiske hær lørdag.
- Fem af Islamisk Stats krigere blev dræbt ved angrebene, mens otte andre af Islamisk Stats folk blev dræbt ved tyrkiske luftangreb. Fem tyrkisk-støttede oprørere samt en tyrkisk soldat er også blevet dræbt, hedder det.
Ifølge de tyrkiske myndigheder har den militante gruppe taget skylden for det senest bombeangreb i det sydøstlige Tyrkiet, hvor en bilbombe fredag dræbte ni og sårede over 100.
Tyrkiets hær gik i august gik ind over den syriske grænse for at bekæmpe Islamisk Stat og holde kurdiske militser på afstand af grænseområdet.
Det syriske militær har advaret om, at det tyrkiske militærs tilstedeværelse i Syrien er "en farlig eskalering og et groft brud på landets suverænitet". Det advarede om, at tyrkiske fly i syrisk luftrum vil blive skudt ned.
De tyrkiske ledere siger, at den kurdiske YPG-milits i Syrien, som er en vigtig allieret for USA i kampen mod Islamisk Stat, er en forlængelse af det militante Kurdistans Arbejderparti, PKK, i Tyrkiet.
Tyrkiet støtter turkmenske og arabiske oprørsgrupper, der bekæmper Islamisk Stat. Blandt andet får den løst sammensatte styrke De Syriske Turkmenske Brigader massiv støtte fra tyrkerne.
Denne gruppe repræsenterer en bred vifte af ideologier fra islamisme til sekulær tyrkisk nationalisme.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet