Tyrkisk minister afviser at sende landtropper til Syrien
Tyrkiet og Saudi-Arabien vil ikke gennemføre en militær operation på landjorden i Syrien, siger Cavusoglu.
Tyrkiet og Saudi-Arabien vil ikke sætte landtropper ind i Syrien.
Det siger Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, på et pressemøde i Ankara ifølge Reuters.
Hvis en militær operation på landjorden skal gennemføres, skal den involvere alle lande i den USA-ledede koalition mod Islamisk Stat (IS), siger han videre.
Samtidig siger han, at russiske luftangreb er den største hindring for at opnå våbenhvile i den fem år lange borgerkrig i Syrien.
Den amerikanske udenrigsminister sagde søndag, at en våbenhvile i Syrien er tæt på at være på plads.
- Vi er i princippet enige om vilkårene for et stop for kamphandlingerne. Vi er faktisk tættere på en våbenhvile, end vi har været før, sagde John Kerry.
Lørdag aften erklærede Syriens præsident, Bashar al-Assad, sig klar til en våbenhvile - på én betingelse.
Assad vil have, at lande uden for Syrien skal stoppe deres støtte til "terroristerne". Det gælder særlig nabolandet Tyrkiet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde