Tyrkisk politi bruger vandkanoner mod demonstranter
Temperamentet kogte ved middagstid mandag over uden for en retssal i den tyrkiske hovedstad, Ankara, hvor politiet satte vandkanoner ind mod omkring 2000 demonstranter.
Det skyldes, at det kom til sammenstød mellem politi og demonstranter, der er utilfredse med en kendelse inde i retssalen.
En politimand er anklaget for drab på en demonstrant, og uroen begyndte, da dommeren besluttede, at den anklagede politibetjent kunne deltage i høringerne i retssalen via videolink.
Efter denne afgørelse blev sagen ifølge lokale medier udsat til den 2. december.
Den anklagede politimand har tidligere deltaget i retsmøderne i forklædning, herunder falsk overskæg, sådan at han ikke kan genkendes.
Politimanden Ahmet Sahbaz anklages for drab på Ethem Sarisuluk, der blev skudt i juni under en bølge af regeringsfjendtlige demonstrationer landet over.
Det var de demonstrationer, som begyndte i Istanbul, da myndighederne ville gennemføre byggeprojekter i en park.
Pludselig forvandlede det hele sig til demonstrationer mod premierminister Recep Tayyip Erdogans styre og det, som demonstranterne regner for en stigende islamisering af Tyrkiet.
Demonstrationsbølgen kostede seks mennesker livet, herunder en politimand.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker