Tyrkisk politi rydder Taksim og Geziparken med tåregas
Foto: Ozan Kose/ Scanpix /Scanpix
Ozan Kose/ Scanpix /Scanpix
Tyrkiske sikkerhedsstyrker er lørdag aften igen gået i aktion på Taksimpladsen og i Geziparken i det centrale Istanbul, hvor de forsøger at rydde området for demonstranter.
Aktionen kommer lidt overraskende bare få timer efter, at premierminister Recep Tayyip Erdogan havde meddelt, at demonstranterne skulle være væk fra Taksimpladsen søndag - ellers ville han få pladsen ryddet.
Erdogans regeringsparti, AKP, har en partikongres i den tyrkiske millionby søndag. Det var premierministerens argument for at stille følgende ultimatum tidligere lørdag:
- Vi har vores kongres i Istanbul i morgen. Jeg siger det tydeligt: Taksimpladsen skal være ryddet, ellers ved sikkerhedsstyrkerne, hvordan den skal ryddes, siger Erdogan.
Tyrkisk politi har flere gange rømmet Taksimpladsen i løbet af de seneste to ugers sammenstød med demonstrationer.
Demonstrationerne begyndte som en protest mod en planlagt rydning af den nærliggende Gezipark, fordi den skulle bebygges.
Myndighederne har siden delvist trukket sine byggeplaner til sig, men demonstrationerne, som har fundet sted over hele Tyrkiet, har i høj grad været en generel modstand mod Erdogan og hans konservative regering.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker