Tyrkiske krigsfly bomber snesevis af kurdiske stillinger i det nordlige Irak. Der er tale om et af de største tyrkiske flyangreb mod militante kurdere i mange år, rapporterer tyrkiske medier.
Cirka 20 bombefly deltog i operationen, hvis mål var medlemmer af Kurdistans Arbejderparti, PKK, der holder til i regionen Zap-Khakurk.
I alt blev tæt ved 50 mål er blevet ramt af bomber under den daglange aktion, rapporterer det tyrkiske Anatolia nyhedsbureau.
Ifølge Anatolia er det amerikanske efterretningstjenester, som har forsynet de tyrkiske styrker med oplysninger om militante kurdere.
Aktionen gik i gang, da en gruppe kurdiske oprørere blev opdaget på vej mod den tyrkiske grænse fra deres gennemsteder i et bjergområde i det nordlige Irak.
Det er anden gang i maj, at tyrkiske fly angriber militante kurderes stillinger. Angrebene kommer efter, at væbnede kurdere har gennemført flere angreb mod tyrkiske stillinger.
Den tyrkiske hær har ikke kommenteret dagens angreb, og der er ingen oplysninger om dræbte eller sårede.
PKK, der ses som en terrororganisation af Tyrkiet og det meste af det internationale samfund, indledte en væbnet konflikt for et selvstændig Kurdistan i det østlige Tyrkiet i 1984.
Konflikten har siden da kostet cirka 45.000 mennesker livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde